Eksportkvote og importkvote

Figur 1 viser import- og eksportkvoten. Kvoterne beregnes som eksporten og importen i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet er et mål for Grønlands afhængighed af omverdenen. Grønland har en ensidig produktion og en alsidig efterspørgsel. Derfor er det nødvendigt at have en stor samhandel med omverdenen.

 

Frem til 1990 lå eksportkvoten på et niveau omkring 45 pct. Siden er eksportkvoten gradvist reduceret og lå i 2011 på ca. 19 pct. Den faldende eksportkvote hænger sammen med en stigende samfundsproduktion og faldende priser på som er rejer Grønlands vigtigste eksportartikel.

 

Importkvoten var høj frem til 1985, hvor den toppede med 72 pct. Herefter faldt importkvoten frem til 2001. Frem til 1985 skyldes den høje importkvote delvist store investeringsprogrammer og forhøjede oliepriser på verdensmarkedet. Den første oliekrise i 1973-74 forhøjede verdensmarkeds­prisen på råolie med flere hundrede procent i løbet af få dage. I 1970-80, hvor den anden oliekrise fandt sted, steg prisen yderligere. Det betød, at olieafhængige lande uden olieproduktion oplevede pludselige skift i importværdien af olie trods et uændret forbrug af olie. Efter 1985 skyldes den faldende importkvote først og fremmest opbremsningen i det indenlandske aktivitetsniveau, men også etableringen af Nuuk Imeq A/S, der producerer drikkevarer lokalt.

 

Figur 1. Udviklingen i Grønlands eksport- og importkvote

Kilde: Grønlands Statistik